Pædagogik

I Kogletræet mener vi, at det er en værdi i sig selv at være barn - og at alle børn skal vide, at de har værdi og betydning for fællesskabet – blot ved at være den de er.

Alle børn skal udfordres tilpas og opleve egen mestring i lege og aktiviteter.

Alle børn skal høres og tages alvorligt - det ser vi som et vigtigt led ind i en begyndelse af en dannelsesproces og fællesskabets demokratisk forståelse.

Leg og legens betydning:

Vi ser leg som en af de grundlæggende elementer for børns udvikling og dermed for vores kernopgave i det pædagogiske arbejde. De voksne er med til at skabe rammer og rum for legen og skaber derved mulighed for, at børnene kan være sig selv og folde sig ud gennem planlagte og spontane aktiviteter. Dagligdagens lege er med til at udvikle børnenes sociale kompetencer og evnen til at indgå i et fællesskab, hvilket fremmer børnenes sprog, fantasi og nysgerrighed. Igennem børns spontane og børneinitierede leg, som fx rollelege, oplever vi vigtigheden i at anerkende og understøtte den frie leg, da børnene her opnår en forståelse for hinanden, for hinandens grænser og børnene får selvtilliden til at indgå i fællesskaber.

De rammesatte lege tilrettelægges af det pædagogiske personale, det kan f.eks. være at vi bygger hule, forhindringsbane, togbane eller leger TrilleogTumle lege. Gruppeopdelte aktiviteter sker både på de enkelte stuer samt på tværs af stuerne i større eller mindre grupper, både fordelt i alder og/eller zonen for nærmeste udvikling. Her skaber vi plads til leg, læring og fordybelse både i børnenes egen leg, samt i de voksenstyrede aktiviteter. Dette gør vi også for at styrke deres sproglige kompetencer, de motoriske færdigheder, den kreative udfoldelse, relations dannelse og inklusion.

Læring:

Vi forstår læring bredt og ser læring som noget, der finder sted i forskellige processer og sammenhænge, både når personalet har planlagt det, og når børnene selv tager initiativ til aktiviteter. Børnene lærer hele tiden, i alle kontekster og igennem hele dagen. De lærer i det store fællesskab, i tilrettelagte aktiviteter i leg og af hinanden. Vi tilrettelægger aktiviteter, der skal bidrage til, at alle børn lærer om begreber og opnår en forståelse for deres omverden. Vi følger børnenes spor og interesser for at styrke deres nysgerrighed, selvfølelse og viden.

Der er læring i alle dagens rutiner, f.eks. i puslesituationen når børnene bliver skiftet. Her er der blandt andet rigtig god mulighed for at arbejde relationelt med øjenkontakt, den tætte/nære relation, sprog og motorik. Disse har stor betydning for barnets videre udvikling. Der er også læring i garderoben, hvor børnene øver sig i at tage tøj af og på med hjælp fra voksne, der guider, vejleder og støtter børnene, både ved at ´gå foran´, ’ved siden af’ og ’bagved’. Vi opfordrer også til, at børnene hjælper hinanden, hvilket er med til at øge deres selvværd og selvhjulpenthed. Det er også med til at skabe og styrke relationer i børnegruppen.

De pædagogiske måltider ser vi ligeledes som dannelsesrum, hvor vi i mindre spisegrupper hjælper hinanden i fællesskabet. Det pædagogiske måltid lægger desuden op til mange gode snakke om ligheder, og forskelle - viden vi ser kan overføres og bruges i mange af de sociale arenaer børnene befinder sig i. Ved de pædagogiske måltider er børnene aktivt deltagende. De er med til at hente madvognen i køkkenet, de dækker bord, og de øser selv op eller smører deres egen mad. Alt hvad de selv kan og magter den enkelte dag. Ved måltidet opfordrer og støtter vi også børnene til at hjælpe hinanden. I og med at børnene også deltager aktivt, bidrager det til deres læring, dannelse og skaber identitet og øger deres selvværd. De oplever, at de kan noget, og at de er en vigtig del af et fællesskab.

Børnefællesskaber:

Fællesskaber er et vigtigt pædagogisk grundlag, hvori alle børn skal have mulighed for at indgå med andre børn og voksne. Relationer og venskaber er afgørende for børns trivsel og udvikling. Trygge børnefællesskaber er vigtige for, at børn tør prøve, kan lære, øve sig og afprøve allerede opnåede færdigheder. Hermed kan de tilegne sig ny viden og opøve sociale færdigheder. Når børn får positive erfaringer i fællesskabet, dannes der grobund for, at de får positive forventninger til sig selv og til andre i fællesskabet også i livet fremover og i andre kontekster. Leg læring og dannelse sker ofte i et socialt samspil med andre børn og voksne i store og små fællesskaber.

Vuggestue- og børnehave arbejder ud fra en fælles pædagogisk ramme hvor hver stue og afsnit selv danner forudsætningerne for, hvordan børnefællesskabet skabes og styrkes. Børnefællesskaberne i institutionerne skabes både i planlagte aktiviteter og i børneinitierede aktiviteter. Disse er vigtige læringsrum, fordi det at forholde sig til andre kræver mere end blot at forholde sig til sig selv. Forandringer i børns samvær med hinanden kræver mestring af sociale kompetencer, forhandlingskompetencer og sproglige kompetencer.

I vores institution ser vi, at de pædagogiske læringsmiljøer eksisterer igennem hele dagen, lige fra børnene kommer om morgenen, til vi siger farvel om eftermiddagen. Det fysiske læringsmiljø findes både inde og ude, det udspiller sig i spontane aktiviteter og i børne- og voksen initierede aktiviteter, i vores daglige rutiner og i leg. Vi arbejder med de gode relationer, der sikrer, at alle børn bliver set, hørt og mødt med afsæt i den, de er. Vi er også bevidst om, at tætte relationer er en forudsætning for børnenes trivsel, læring og dannelse. Derfor har det stor betydning, at vi i Kogletræet skaber læringsmiljøer, hvor vi ud fra et børneperspektiv sikrer, at alle børn har deltagelsesmuligheder og bliver inspireret til leg. Børnene møder nærvær, omsorg og tryghed, og de skal føle sig set, hørt og forstået samtidig med, at de oplever, at de har medbestemmelse.

Vi har fokus på at skabe indlæringsmiljøer, som giver mulighed for et godt samspil i børnegrupperne og mellem børnene og de voksne. Dette gør vi blandt andet i kraft af vores indretning og ved at benævne samspillet mellem børnene og mellem børnene og den voksne.

I Kogletræet bliver børnene mødt af nærværende, engagerede voksne, der er positivt guidende, og som tør være nysgerrige sammen med børnene.

I Kogletræet arbejder vi med førskolegrupper og forbereder børnene til det kommende møde med børn fra andre institutioner. Vi hjælper børnene med at styrke de kompetencer og værdier, vi mener kan styrke børnene i det kommende skoleliv. Vi har f.eks. et særligt fokus på at vente på tur, at lytte til andre, at tale i fællesskabet, evnen til empati, at forstå og overholde regler i spil og leg, at afkode de sociale spilleregler i fællesskabet, at bede om hjælp, gradvist kunne løse konflikter selv gennem værktøjer og strategier, at kunne deltage i leg og i voksenstyrede aktiviteter og at være en god ven.

Vi har i alle sammenhænge fokus på sprog, men i førskolegruppen har vi et særligt fokus ift. også at støtte børnene i at forstå en kollektiv besked og udføre relevant handling. Børnene øver sig også i at tale i lidt større forsamlinger, og at udtrykke sig forståeligt. Vi øver selvhjulpenhed ift.:

-At overskue egne ting, og holde ’orden’ i egen garderobe.

-At kunne klare toiletbesøg selv (når barnet er fyldt 5 år er det motorisk i stand til at tørre sig selv)

-Også at lege i mindre grupper uden voksent opsyn.

Sammen med hele eller dele af storegruppen går vi på besøg i SFO’en, og vi leger på deres legeplads, så den bliver tryg og til at genkende for børnene.

De voksne i storegruppen laver overgangsbeskrivelser af børnenes ressourcer, og selve overleveringen til SFO sker i tæt samarbejde med forældrene, så vi kommer bedst omkring alle børnenes styrker og udviklingspotentiale, så det nye personale bedre kan møde børnene i deres zone for nærmeste udvikling.

Nedenfor kan du se de 6 læreplanstemaer og hvordan vi igennem vores læringsmiljø i Kogletræet søger at understøtte barnet/børnegruppen i hvert enkelt tema:

Alsidig personlig udvikling

Vi ser barnet som et selvstændigt individ, der skal udvikle selvværd, selvtillid, selvrespekt og selvstændighed i et trygt børnefælleskab med nærværende voksne. I den nære relation ser vi tingene fra barnets perspektiv, sætter os ind i barnets følelser og udviklingspotentiale og styrker børnene til at blive robuste og få gå på mod ift. at mestre eget liv. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns personlighed og styrker, og vi har fokus på både individet og fællesskabet. Vi øver os på at være en god ven, og hvordan man interagerer i samspillet med andre.

Vi lærer børnene at indgå i relationer med betydningsfulde andre, og vi sætter ord på barnets følelser for at styrke barnets forståelse af andre og sig selv. Vi har fokus på barnets selvhjulpenhed lige fra vuggestue til skolestart, og med fokus på individet målretter vi de krav, vi stiller, så vi kan øge barnets følelse af selvværd, selvtillid, læring og dannelse. I Kogletræet arbejder vi med relationskompetence som en grundværdi, hvor personalet er bevidste om den nære relations betydning for barnets trivsel, udvikling, læring dannelse.

Social udvikling

Det er vigtigt for os i Kogletræet, at alle føler sig som en værdifuld del af fællesskabet. Vi er meget bevidste om, at mangfoldighed og forskellighed er en ressource og en styrke og tager altid udgangspunkt i det enkelte menneske. Det skal være meningsfuldt at være barn i Kogletræet, og børnene skal føle sig værdifulde og have indflydelse samt mærke, at vi ønsker at inddrage dem og lytte til dem. Det er vores forventning, at vores fokus og uddannelse i relationskompetence vil fastholde vores ønske om, at vi møder børnene omsorgsfuldt, positivt og tydeligt.

Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer. Det foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed. Gennem relationer til andre udvikler børn empati og sociale relationer. Læringsmiljøet skal derfor understøtte børns opbygning af relationer til andre børn. Relationer er en væsentlig del af grundlaget for, at børn lærer sig empati. Empati handler om at mærke egne følelser, at kunne sætte sig ind i andres følelser og oplevelsesverden og at kunne handle på måder, der også understøtter samspillet med andre.

Social udvikling kan se sådan ud: “En af drengene på stuen har startet en løbeleg fra vinduet til døren ud til gangen/fællesrummet. Mens han løber, viser han glæde ved at smile. Nogle af de andre børn kigger på et øjeblik, men inden længe er der ikke kun én men flere børn, der har fundet glæde i denne løbeleg. Det kan ses på smilet i deres ansigt, og deres glade hvin, der fortæller os, at det her er sjovt. Vi voksne kigger på, alt imens vi får øjenkontakt og anerkender den glæde, børnene viser, ved at smile tilbage til dem og samtidig fortælle dem, at det ser sjovt ud, den leg de har fundet på. Derved får de alle en følelse af at være med i et fællesskab og skabt nogle måske nye sociale relationer, hvilket har en stor betydning for barnets udvikling.”

Kommunikation og sprog

Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale. Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn.

Interaktioner:
Sprog læres som en naturlig forlængelse af den udveksling, der foregår som blikretning, pludren og gestik, og det kræver nærvær, øjenkontakt og fælles opmærksomhed. Det pædagogiske personale skal derfor være indlevende og nysgerrigt og have lyst til kommunikation og samtale med fokus på det, børnene er optagede af.

Kommunikation og sprog kan se sådan ud:

“Vi er alle i gang med dagens frokost. Imens vi spiser og snakker, er der lige pludselig en dreng, der får øje på noget. Han fortæller begejstret noget på hans eget sprog, som stadigvæk er lyde, alt imens han smiler og kigger ud på legepladsen. Den voksne kigger på ham og spørger ind til, hvad han har fået øje på, mens hendes blik følger hans blik. Den voksne kan se, at hans søster er ude på legepladsen i gang med at lege, og siger derefter til drengen “Du har fået øje på din søster, hun er ude og lege”, og snakken fortsætter. De andre børn ved bordet kigger og “snakker” med. Den voksne øver barnet i det talende sprog ved at sætte ord på det, som barnet prøver at sige, og derved tilegner barnet sig ny sproglig viden i sin udvikling, fordi den voksne tilbyder sit sprog, som barnet kan kopiere fra."

Det formelle sprogarbejde:

Sprogtrappe

Sprogtrappen laves, når barnet fylder år. Hvis barnet starter efter sin fødselsdag, laves den efter en måned. Ved start i børnehaven laves sprogtrappen når barnet fylder år.

Resultatet af sprogtrappen placerer barnet på et trin, og hvis barnet ligger under trin ift. Barnets alder og sproglige milepæl, skal vi lave fokuspunkter for det kommende sprogarbejde. Fokuspunkterne skal evalueres efter 3-6 mdr. afhængigt af fokus og hvis fokuspunktet skal fortsætte, oprettes et nyt. Forældre SKAL informeres om at der er udarbejdet et fokuspunkt

Sprogvurdering

Sprogvurderingen laver vi den måned barnet fylder 5 år. Forældredelen sendes via e-Boks og udfyldes af forældrene.

Hvis barnet får en lav score, skal der ligeledes udarbejdes fokuspunkter. Fokuspunkterne skal evalueres indenfor 8 uger. Forældrene skal informeres om, at der forligger et fokuspunkt i vurderingen.

Vi afholder forældresamtaler, hver gang barnet fylder år. Både forældre og pædagoger udfylder en dialogprofil forud for samtalen, og samtalen tager udgangspunkt heri.

Krop, sanser og bevægelse

Børn er i verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfordre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen – gennem ro og bevægelse – dannes grundlaget for fysisk og psykisk trivsel. Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, samt følelsesmæssige og sociale processer, ligesom al kommunikation og relations-dannelse udgår fra kroppen. Gennem kropslige erfaringer undersøges for eksempel ”hvem er jeg” og ”hvad kan du – kan jeg mon også det?”, og således udvikles kropsidentiteten via kropslige erfaringer i sociale samspil.

Krop, sanser og bevægelse kan foregå således:

“Et af børnene finder vores trædepuder frem og begynder at gå fra den ene til den anden. Den voksne fanger barnets initiativ og opfordrer barnet til at tage strømperne af for bedre at kunne fornemme strukturen på trædepuden. Det fanger også mange af de andre børns interesse, og indenfor kort tid render samtlige børn rundt på bare tæer på de forskellige trædepuder. Dette er med til at give børnene følelsen af fællesskab. Det enkelte barns sanser bliver udfordret gennem kroppens bevægelser og gør, at barnet kan mærke sig selv på en anden måde."

Sæbebobler er altid en god aktivitet, når man vil udfordre sanser og krop. Børnene strækker sig, og kravler for at fange de små bobler, og så er det god træning for hånd/øje koordinationen, når man skal prøve at lande dem på fingeren, og sikke en glæde når det lykkes endelig at fange en boble.

Natur, udeliv og science

Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kropslig, en social og en kognitiv dimension. Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder.
Læringsmiljøet skal tage afsæt i mulig læring og inddrage børnene som aktive medskabere af egen læring ved at stille åbne og nysgerrige spørgsmål til børnenes forståelse af sammenhænge i naturen og deres omverden.

I vuggestuen kan det det foregå således:

“Formiddagens aktivitet er leg på stuen. En mindre vuggestuegruppe har valgt at gå på legepladsen. Det har regnet i en lang periode, og i dag er ingen undtagelse. Vejret har derfor gjort at legepladsen er udstyret med mange vandpytter og masser af mudder. Der går hellere ikke lang tid, før vores opmærksomhed på stuen bliver forstyrret af nogle børn, der har fundet glæde ved at hoppe i en vandpyt, så vand/mudder sprøjter til alle sider og ikke mindst på de børn, der enten er med i det eller står og observerer legen. Der høres og ses en glæde både udenfor og indenfor. At få lov til at udforske det der gør os nysgerrige, giver barnets en lyst til at være kreativ og samtidig åbner det også op for fantasien hos barnet.”

I børnehaven kan det foregå således:

”Vi har krible-krable-tema og har besluttet at lave et insektbo. Det første vi gør, er at undersøge hvad et insekt er. Vi går på legepladsen med forstørrelsesglas og finder edderkopper, tissemyrer, bænkebider og så videre. Vi studerer og undersøger dem, vi læser bøger om forskellige insekter, vi kigger på iPaden, og finder oplysninger om insekter. Så taler vi med børnene om, hvordan et insektbo kan se ud, om hvordan vi kan lave det og hvilke materialer, vi skal bruge. Derefter går vi i gang med at bygge forskellige insektbo. Det gør vi for at få børneperspektivet med og for at børnene skal føle sig medinddraget. Så tager vi på tur ud i naturen for at finde de forskellige materialer, vi skal bruge. Når vi har fået undersøgt alt om insekter, om hvordan vi kan lave et insektbo og fået samlet materialer, går vi i gang med at bygge. Børnene får selv lov til at save, hamre og skrue. På denne måde sikrer vi børnene et ejerskab af projektet.

Når vi har fået bygget vores flotte insektbo i fællesskab, hænger vi det op på legepladsen, så vi kan følge med i, hvilke insekter der flytter ind eller ud.

Vi har også lavet kæmpe store insekter, som kan hænges på stuen, så vi kan kigge på dem og tale om dem, selvom vi ikke er ude i naturen.

’En af de store drenge har fundet sommerfuglelarver med sin far. Dagen efter kommer han hen i vuggestuen med to miniterrarier, fyldt med sommerfuglelarver i forskellige stadier. Han fortæller begejstret, hvordan vi skal passe og pleje larverne for, at vi indenfor ganske få dage kan opleve, at larverne forpupper sig og bliver til sommerfugle. Efter et par dage flyttes de forpuppede larver over i et større terrarie, som kan stå på stuen. Hver dag til frokost flytter vi terrariet over på bordet, så vi kan se og tale om de forpuppede larver. Pludselig en dag sker miraklet, da en af sommerfuglene spreder sine vinger midt under frokosten, så alle kan se det. I løbet af de næste par dage, bliver de alle til sommerfugle, og en fredag formiddag, kan vi slippe dem løs og se dem flyve op i himlen.’

Kultur, æstetik og fællesskab

Kultur er en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivet. Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden.

Det pædagogiske personale skal derfor skabe et læringsmiljø, der formidler glæde ved æstetiske oplevelser og skabende praksis. Det pædagogiske personale må aktivt formidle kultur og støtte alle børn, uanset baggrund, kompetencer og forudgående erfaringer med kultur.

Æstetiske oplevelser giver børn mulighed for at dele, spejle sig i og fortolke egne og andres livserfaringer, tanker og drømme. Samtidig har oplevelserne en kropslig dimension, hvor indtryk sætter før-sproglige aftryk som kropslige fornemmelser og oplevelser. Deltagelse i fællesskaber handler om at have forståelse for egne og andres kulturelle baggrunde og traditioner. Læringsmiljøet skal bidrage til at udvikle børns forståelse af egne værdier og respekt for andres.

Samtidigt må læringsmiljøet være et demokratisk fællesskab, der sikrer deltagelsesmuligheder for alle børn, og hvor børn oplever sig selv som en aktiv del af beslutningsprocesser ud fra erfaringsniveau og formåen. Kogletræets årshjul er bygget op omkring vores mange dejlige traditioner. Både dem vi selv har skabt som OL og motionsdag, risengrødsdag og vores årlige besøg hos Bondemand Lars, men også de traditionelle traditioner som fastelavn, påske, jul og nytår fejrer vi i Kogletræet.

Vi skaber forskellige kulturelle og æstetiske læringsmiljøer gennem kreative processer med børnene for at give dem et bredt kendskab og forståelse for omverdenen. Vi understøtter børnenes kendskab til kultur med de grundlæggende traditioner som f.eks. jul, fastelavn og påske. Her får børnene gennem fortællinger, sange og kreativitet en forståelse af, hvad de grundlæggende traditioner indebærer.

Her et udpluk af Kogletræets traditioner:

Jul:

• Vi klippe-klistrer og pynter op i huset.
• Vi inviterer til juletræsfest med børn og forældre.
• Vi tager på besøg i kirken med de andre institutioner i Høje Taastrup
• Vi bliver introduceret for risengrød og julemad.
• Vi synger julesange og læser julebøger.
• Børnene laver julegaver til mor og far.
• Vi tænder kalenderlys og har julekalender.
• Vi pynter juletræ

Og hver mandag efter en adventssøndag har nissen været på besøg med en adventsgave til alle stuer. I pakken er der en julehistorie og materialer til en jule-aktivitet, vi kan hygge os med sammen på stuen.

Fastelavn:

• Vi slår katten af tønden.
• Vi klæder os ud – hvis vi har lyst
• Vi synger fastelavnssange.
• Vi klippe-klistrer og pynter op

Påske:

• Vi klipper og klistrer.
• Vi pynter op på stuerne.
• Vi hører fortællinger om påskeharen.
• Vi holder påskefrokost.
• Vi leger påskelege.

Fødselsdage:

Fødselsdage er noget helt særligt, og det er vigtigt at alle børn fejres på deres fødselsdag. I Kogletræet bestræber vi os på at alle bliver fejret ens, og derfor har vi forskellige ritualer når et barn har fødselsdag. Vi stiller flag op i indgangen, og hænger en seddel så alle i huset kan se at nogen har fødselsdag. Børnene har deres eget fødselsdagslys, som vi tænder på dagen og som barnet får med sig når de slutter i institutionen. Vores køkkendame bager en bolleslange, og fødselsdagsbarnet får selv lov at vælge farve på glasur og krymmel, og bollerne bliver spist på stuen når vi har sunget fødselsdagssang og pakke en lille gave op (Gaven er typisk en samling aftegninger fra vennerne på stuen.)

Har man lyst kan man invitere stuens børn hjem til fødselsdag, men det er hverken et krav eller en forventning. Hvis man holder fødselsdag privat, er det vigtigt at alle fra stuen inviteres med, og vi må ikke tage slikposer eller den slags med tilbage til Kogletræet. Så fødselsdagen slutter når vi forlader jeres hjem. På den måde undgår vi at der står børn tilbage ´hjemme´ i Kogletræet med en følelse af at være gået glip af et fællesskab.

Kultur, æstetik og fællesskab kunne se sådan ud:

“Denne mandag møder vi alle ind til en lidt anderledes dag, da vi nemlig skal holde fastelavn og slå katten af paptønden. Nogle af børnene i gruppen er klædt ud som for eksempel Elsa, Humlebi, Mariehøne og Anders And. Andre har udklædningstøjet med, men har ikke lyst til at være klædt ud. Alle børn deltager på hver sin måde med at slå katten af paptønden. Nogle af børnene vil meget gerne slå på tønden, mens andre kigger på. Bagefter sidder vi sammen og spiser den frugt og rosiner, der vælter ud af tønden. Alt imens dette foregår er der en rigtig glad stemning om noget vi alle er sammen om, mens børnene oplever en af de mange traditioner, vi har i Danmark”.

I Kogletræet ønsker vi også, at børn og familier benytter de kulturelle tilbud der er i kommunen. Derfor tilstræber vi, at alle børn sammen med Kogletræet besøger:

• Biblioteket minimum 2 gange om året.
• Kroppedal Museum minimum en gang, mens de går i institutionen.
• Teateret minimum en gang om året.
• Biografen på biblioteket minimum en gang, mens de går i institutionen

Med dette afsæt initierer vi, at børnene og deres familier bliver aktive medborgere i deres lokalmiljø.