---
title: "Tilsynsrapport for Daginstitutionen Kogletræet - december 2024"
description: "Tilsynsrapport for Daginstitutionen Kogletræet - december 2024"
date: "2025-06-11"
created: "2025-06-11"
---

[Hjem](https://kogletraet.htk.dk/)

                [Tilsynsrapport for Daginstitutionen Kogletræet - december 2024](https://kogletraet.htk.dk/tilsynsrapport-for-daginstitutionen-kogletraeet-december-2024)

# Tilsynsrapport for Daginstitutionen Kogletræet - december 2024

## 1.
Fakta om tilsyn i Høje
Taastrup Kommune

Tilsynet i Høje Taastrup Kommune forløber over to år med
uanmeldte observationer i praksis hvert andet år. Der anvendes KIDS til
observationer i praksis og vurdering af det pædagogiske læringsmiljø. [Her kan du læse mere om KIDS fra Dansk Psykologisk Forlag.](https://dpf.dk/kids/produkter/kids/)

Den toårige tilsynsperiode omtales hhv. som År1 og År2 i
tilsynet. Den ordinære tilsynsperiode ligger fra september til maj.
Forvaltningen kan komme på tilsyn udenfor den ordinære tilsynsperiode.
Informationer om det konkrete tilsyn vil fremgå af tilsynsrapporten.

Tilsynet har både til formål at føre kontrol med
dagtilbuddet, som loven foreskriver, og samtidig afdække udviklingsområder til
styrkelse af den generelle kvalitet i dagtilbuddet. Alle dagtilbud udarbejder
et fokus for udvikling og en udviklingsplan, i forlængelse af tilsynet. Fokus
for udvikling vil fremgå af dagtilbuddets hjemmeside.

Det vil fremgå af tilsynsrapporten om de enkelte dele af
tilsynet har givet anledning til en forventning om udvikling, en anbefaling eller
om tilsynet ikke har givet anledning til nogen bemærkninger. Mens ledelsen i
dagtilbuddet har ansvar for at efterleve forvaltningens forventninger om
udvikling, skal ledelsen blot tage stilling til forvaltningens anbefalinger og
efterleve det der vurderes relevant.

Hvis tilsynsdialogen afdækker, at der er anledning til
bekymring, kommer dagtilbuddet under skærpet tilsyn. Hvis dette sker, sikrer
forvaltningen at der udarbejdes en handleplan, at der følges op på aftalerne i
handleplanen samt at der gennemføres en opfølgende vurdering. Det fremgår af dagtilbuddet
tilsynsrapport, hvis et dagtilbud er under skærpet tilsyn.

Hvis tilsynsdialogen afdækker, at der er anledning til
alvorlig bekymring, er forvaltningen forpligtet til at udarbejde en handleplan
med inddragelse af forældrebestyrelsen. Dette vil fremgå af tilsynsrapporten.

* * *

## 2.
Fakta om dagtilbuddet og
deltagere i tilsynet

**Dagtilbudstype:** Kogletræet er en kommunal daginstitution, der er en del af
klynge B sammen med dagtilbuddene Lillely, Eventyrhuset, lindetræet afd. 1 og
Lindetræet afd. 2

**Forældresamarbejde:** Klynge B har hen forældrebestyrelse

**Deltagere ved tilsynsdialog:**

- Tilsynsførende Susan Blaabjerg
- Klyngeleder Lena Viftrup
- Sprogvejleder Mette Rose
- Fagligt fyrtårn Mica Granil
- Fagligt fyrtårn Mads Røslau

* * *

## 3.
Samlet konklusion på
tilsynet

Tilsynsdialogen har ikke givet anledning til bekymring.

* * *

## 4.
Dagtilbuddets fokus for
udvikling

Alle dagtilbud udarbejder et udviklingsfokus i
forlængelse af tilsynet.

**Udviklingsfokusset er under udarbejdelse, der vil linkes hertil så snart det er færdiggjort.**

##
* * *
5.
Bemærkninger med relevans
for tilsynet

Intet generelt at bemærke.

* * *

## 6.
Tilsynets temaer (pkt. 7-9)

Pkt. 7. Kvalitetsudvikling i den pædagogiske praksis,
herunder dagtilbuddets arbejde med forudsætninger for udvikling af praksis med
afsæt i den generelle kapacitet til kvalitetsudvikling, psykologisk tryghed og
lærende arbejdsfællesskaber.

Pkt. 8. Kvalitetsudvikling i den pædagogiske praksis,
herunder dagtilbuddets arbejde med udviklingsplaner, læreplansmål,
evalueringskultur og organisatorisk læring.

Pkt. 9. Kvalitetsudvikling i den sprogunderstøttende
indsats, herunder dagtilbuddets arbejde med sprogvurderinger, sprogstimulering
og vejledning til forældre, samt vurdering af sproglæringsmiljøet og
kapaciteten til at foretage datainformeret tilpasning af det sproglige
læringsmiljø.

* * *

## 7.      Kvalitetsudvikling i den
pædagogiske praksis

**Herunder dagtilbuddets arbejde med forudsætninger forudvikling af praksis.**

Forskning
i børns udvikling og læring er i konstant udvikling og samfundet forandrer sig
kontinuerligt i forhold til eks. ændrede familiemønstre, diversitet,
forandringer i børns behov oa. Dagtilbud skal løbende tilpasse sig nye opgaver
og dagtilbudsloven peger på at ledelsen har ansvar for at dagtilbuddet har en
evalueringskultur der løbende kvalificerer det pædagogiske læringsmiljø.

*Jf. dagtilbudslovenkap. 2 § 9 stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at etablere enevalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere detpædagogiske læringsmiljø.*

Tilsynsdialogen
sætter derfor fokus på forudsætninger for implementering af en værdiskabende
evalueringskultur, herunder:

- Dagtilbuddets arbejde med at styrke
kapaciteten til kvalitetsudvikling i dagtilbuddet generelt set og særlig med fokus på psykologisk tryghed og lærende
arbejdsfællesskaber.

* * *

## 7A. Tilsynsdialogens
afdækning af dagtilbuddets arbejde med at styrke kapaciteten til
kvalitetsudvikling generelt og særligt med fokus på psykologisk tryghed og
lærende arbejdsfællesskaber

 ****

 ****

**Vurderingen giver ikke anledning til bemærkninger.**

 ****

**Begrundelse:**

 ****

Dagtilbuddet giver
udtryk for høj grad af psykologisk tryghed og åbenhed om, hvad der kan være på
spil professionelt. For at sikre at der kan tages hensyn til fagligheden blandt
medarbejderne, er de blevet placeret efter, at deres kompetencer benyttes
optimalt i huset.

Feedback og
Feedforward anvendes på personalemøder og gennem feedbackkulturen opleves det
at ting/indsatser forankres i praksis. Medarbejderne oplever, at de inddrages i
forhold til, hvad der er prioriteret i årshjulet og det pædagogiske
udviklingsarbejde.

* * *

 ****

## 8.      Kvalitetsudvikling
i den pædagogiske praksis

**Herunder opfølgning på udviklingsplan,læreplansmål og organisatorisk læring.**

Dagtilbuddets praksis skal løbende tilpasse sig nye
opgaver i overensstemmelse med børnenes behov og dagtilbudsloven peger på at
dagtilbuddet har ansvar for løbende at kvalificere det pædagogiske
læringsmiljø, således at alle børn trives og udvikler sig.

*Jf. dagtilbudsloven kap. 2 § 7 Dagtilbud skal fremmebørns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiskelæringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt iet børneperspektiv*

*Jf. BEK nr. 968 af 28/06/2018 § 1. Den pædagogiskelæreplan, jf. dagtilbudslovens § 8, udgør rammen for dagtilbuddets arbejde medbørns trivsel, læring, udvikling og dannelse.*

Tilsynsdialogen sætter derfor fokus på dagtilbuddets
arbejde med:

- Dagtilbuddets arbejde med at realisere
læreplanens mål for sammenhængen mellem børnenes trivsel, læring, udvikling og
dannelse.
- Dagtilbuddets arbejde med at realisere
læreplanslovgivningens mål om evalueringskultur med fokus på inddragelse af
data, analyse og praksisjustering.
- Dagtilbuddets arbejde med at organisere sig
som et lærende arbejdsfællesskab og uddrage fælles organisatorisk læring af
udviklingsarbejdet.

* * *

## 8A.  Tilsynsdialogens afdækning af dagtilbuddets arbejde med at realisere
læreplanens mål for sammenhængen mellem børnenes trivsel, læring, udvikling og
dannelse

**Vurderingen giver ikke anledning til bemærkninger.**

 ****

**Begrundelse:**

 ****

Dagtilbuddet har været
særligt optaget af at skabe en rød tråd i huset med fælles sprog, der
sikrer tydelige og anerkendende voksne, der møder børnene og kan understøtte
ved behov derfor. Denne proces har været understøttet gennem
arbejde med Aktionslæringsmodellen. Dette har sikret en systematik, der
fokuserer på læreplanenes mål for sammenhængen mellem læringsmiljøet og
børnenes læring og identificerer de nødvendige justeringer i læringsmiljøet.
Samtidig sikrer systematikken, at dokumentationsindsamling og evaluering
indtænkes allerede i planlægningsfasen.

Desuden har der været fokus
på at få oparbejdet tydelige læringsmiljøer og legezoner til at understøtte
børnenes læring og udvikling. De voksne har arbejdet med at dække op til leg og
oplever stor succes hermed. Det skaber ro og fordybelse i det pædagogiske
udviklingsarbejde samt understøtter overgange i dagligdagen.

* * *

## 8B. Tilsynsdialogens
afdækning af dagtilbuddets
arbejde med systematisk inddragelse af data, analyse og praksisjustering til
styrkelse af dagtilbuddets evalueringskultur

 ****

 ****

**Vurderingen giver ikke anledning til bemærkninger.**

 ****

**Begrundelse:**

 ****

Dagtilbuddet planlægger
indholdet i den pædagogiske praksis med afsæt i et fælles tema for hele huset,
som tilpasses den enkelte børnegruppes behov og interesser, med Lydbyen og LAHOPL
(Lange Autentiske Hands-on Projektbaserede Læringsforløb) som ramme for det
pædagogiske
udviklingsarbejde og er kulturbærende i huset.

Dagtilbuddet giver udtryk for, at de KIDS
items, de sætter fokus på, skaber pædagogiske udvikling. De oplever at komme i
mål og dette giver arbejdsglæde. Planlægningen af temaerne
foretages på personalemøder og stuemøder. Denne systematik sikrer, at der er
fokus på læreplanenes mål for sammenhængen mellem læringsmiljøet og børns
læring og identificerer de nødvendige justeringer i læringsmiljøet heri.
Samtidig sikrer systematikken, at dokumentationsindsamling og evaluering
indtænkes allerede i planlægningsfasen.

* * *

## 8C. Tilsynsdialogens afdækning af dagtilbuddets arbejde med at
organisere sig som et lærende arbejdsfællesskab og uddrage fælles
organisatorisk læring af udviklingsarbejdet

 ****

 ****

**Vurderingen giver ikke anledning til bemærkninger.**

 ****

 ****

**Begrundelse:**

 ****

Dagtilbuddet har
defineret sig som et lærende arbejdsfællesskab. Dette ses blandt andet i måden,
de strukturer deres stue- og personalemøder på. Der er fokus på at udvikle
praksis og uddrage organisatorisk læring fra de indsatser, der igangsættes i
dagtilbuddet.

* * *

 ****

 ****

 ****

## 9. Det sproglige læringsmiljø i dagtilbuddets praksis

**Herunder dagtilbuddetsarbejde med sprogvurderinger, sprogstimuleringsansvar og tilrettelæggelse afsproglige læringsmiljøer.**

 ****

Forskning i børns
sproglige udvikling viser, at barnets tidlige år er centrale for den sproglige
udvikling og har varig indflydelse på barnets sproglige udvikling gennem hele
barnets opvækst. Sprogvurderinger skaber et værdifuldt indblik i barnets
sproglige styrker og udfordringer, hvilket gør det muligt at tilpasse den sprogunderstøttende indsats efter barnets
specifikke behov og dermed understøtte barnets trivsel, læring og sociale liv.  ****

*Dagtilbudsloven §11 stk. 7 foreskriverat: Dagtilbuddet har* *ansvar for,at der gives sprogstimulering til børn, som på baggrund af en sprogvurderingvurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter. Omfanget afsprogstimuleringen skal på baggrund af sprogvurderingen fastsættes ud fra detenkelte barns behov for sprogstimulering.*

 ****

Tilsynsdialogen sætter derfor fokus
på dagtilbuddets arbejde med:

- Dagtilbuddets arbejde med at udarbejde
retvisende sprogvurderinger i høj kvalitet, i overensstemmelse med
sprogvurderingsmaterialets formål.
- Dagtilbuddets
arbejde med at udarbejde
sprogvurderinger og yde målrettet sprogstimulering til de børn, som
sprogvurderingerne viser, har behov for sprogunderstøttende indsatser, samt
sikre inddragelse og yde relevant vejledning til forældre
- Dagtilbuddets
arbejde med at efterleve
forpligtelser i forbindelse med 30 timers sprogstimuleringstilbud
- Dagtilbuddets
arbejde med at efterleve den
kommunale sprogstrategi, herunder tilrettelæggelse af sproglige læringsmiljøer
med afsæt i sprogdata.
- Dagtilbuddets
arbejde med at udarbejde
sproglæringsmiljøvurdering, vidensdele og tilrettelægge sproglige
læringsmiljøer med afsæt i sproglæringsmiljøvurderingens resultater.

* * *

## 9A. Tilsynsdialogens afdækning af
dagtilbuddets arbejde med at udarbejde retvisende
sprogvurderinger af høj kvalitet

 ****

 ****

**Vurderingen giver ikke anledning til bemærkninger.**

 ****

 ****

**Begrundelse:**

 ****

Dagtilbuddet udarbejder sprogvurderinger på en kompetent måde, hvor
dagtilbuddets sprogvejleder understøtter deres kolleger ved behov. Derudover
indgår sprogvejlederne i et netværk med den kommunale sprogkonsulent, hvor der
løbende følges op på spørgsmål om temaer vedrørende sprogvurderinger.

Dagtilbuddet har fortsat nogle Sprogtrappevurderinger,
der ligger højere end forventet. Her er en opmærksomhed på at sikre sig, at man
ikke kommer til at vurdere for højt, da man kender børnene og deres sproglige
intentioner.

Der samarbejdes med Sprogvejleder i huset for at sproglige
baggrund registreres korrekt.

* * *

## 9B. Tilsynsdialogens afdækning af
dagtilbuddets arbejde med at udarbejde sprogvurderinger og yde målrettet sprogstimulering
til børn samt inddragelse og vejledning til forældre

 ****

 ****

**Vurderingen giver ikke anledning til bemærkninger.**

 ****

**Begrundelse:**

 ****

Dagtilbuddet har en fast procedure, der sikrer at
sprogvurderinger gennemføres som planlagt, at der udarbejdes skriftlige
fokuspunkter for de børn, hvor en sprogvurdering har vist, at de har behov for
en understøttende indsats, samt at alle forældre tilbydes vejledning i, hvordan
de selv kan understøtte deres barns sproglige udvikling.

Dagtilbuddet har et mindre
efterslæb på rettidig gennemførelse af udarbejdelse af skriftlige fokuspunkter.
Dermed er der ikke udarbejdet målrettede sprogindsatser for alle børn, hvor en
sprogvurdering har vist et behov herfor.

Der kan tages kontakt til
den kommunale sprogkonsulent for at arbejde med kvaliteten af de
skriftliggjorte fokuspunkter, da der ses udsving i kvaliteten af disse samt på
opfølgningen af disse.

* * *

## 9C. Tilsynsdialogens afdækning af dagtilbuddets
arbejde med leve op til forpligtelserne i forbindelse med børn som er
indskrevet i 30 timers sprogstimuleringstilbud

 ****

 ****

**Vurderingen giver ikke anledning til bemærkninger.**

 ****

**Begrundelse:**

 ****

Dagtilbuddet har børn indskrevet i 30 timers
sprogstimuleringstilbud, og lever op til dagtilbudsloves forpligtelser samt
kommunens procedurer i forhold til at sikre en målrettet sprogunderstøttende
indsats.

* * *

## 9D. Tilsynsdialogens afdækning af
dagtilbuddets arbejde med at realisere den kommunale sprogstrategi, herunder
tilrettelæggelse af sproglige læringsmiljøer med afsæt i sprogdata

 ****

**Vurderingen giver ikke anledning til bemærkninger.**

 ****

 ****

**Begrundelse:**

 ****

Dagtilbuddet arbejder
målrettet med at realisere den kommunale sprogstrategi når de tilrettelægger
LAHOPL (Lange Autentiske Hands-on Projektbaserede Læringsforløb). De anvender
data fra sprogvurderinger til at fastsætte læringsmål og til at justere/forandre
de fysiske læringsmiljøer, således de bedre understøtter børnenes behov for
visuel understøttelse.

* * *

 ****

 ****

## 9E. Tilsynsdialogens afdækning af
dagtilbuddets arbejde med at udarbejde sproglæringsmiljøvurdering, vidensdele
og tilrettelægge sproglige læringsmiljøer med afsæt i
sproglæringsmiljøvurderingens resultater

**Vurderingen giver ikke anledning til bemærkninger.**

 ****

**Begrundelse:**

 ****

Dagtilbuddets sprogvejleder
har gennemført observationer af de sproglige læringsmiljøer og inddraget den
øvrige personalegruppe i de udviklingspotentialer vurderingen har afdækket.
Processen har givet anledning til at sprogvejledere og pædagogisk leder er
blevet opmærksomme på, at observationerne spiller en væsentlig rolle i
formidling og justering af læringsmiljøerne efter børnenes afdækkede behov.

Medarbejderne
er blevet opmærksomme på, hvor stor en udvikling et øget fokus på
udviklingspunkter kan give og hvorledes dette kommer til udtryk i børnegruppen.

 ****

 ****
